I forbindelse med udgivelsen af bogen Tanker fra en rus i september 2015 fik jeg hjælp fra mange mennesker i mit netværk. Jeg skylder disse en stor tak for deres hjælp, men jeg vil specielt fremhæve fire personer, som har været helt centrale i processen  det såkaldte A-team som jeg medgiver mine bedste anbefalinger:

Stine

Stine Svenningsen

Website

LinkedIn

Er en skarp sprognørd med et beundringsværdigt blik for både helheden og detaljen. Stine har været min uundværlige redaktør og korrekturlæser igennem hele den afsluttende proces. Hun har været med inde over stort set alle beslutninger, og hendes rolige væsen og store vid gør det til en sand fornøjelse at arbejde sammen med hende.

Mathias

Mathias Andersen

Website

LinkedIn

Er en arkitektstuderende filmmager. Han har været ansvarlig for udarbejdelse af bogtraileren. En opgave, som han har kastet sig over med ildhu. Vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde, og jeg er glad og stolt over, at han havde lyst til at skabe endnu et kreativt element i bogprojektet.

Karen

Karen Marie Kruuse

Website

LinkedIn

Er en grafisk begavelse med en brusende kreativ åre. Hun har været ansvarlig for layout af omslaget til bogen samt bogens grafiske tilrettelæggelse. Hun er fyldt med gode ideer og har arbejdet ihærdigt med grafisk at virkeliggøre mine tanker omkring bogen. Desuden har hun designet en plakat, bogens pressemeddelelse, mit visitkort samt hjemmesidens logo.

Frederik Svarre

Website

LinkedIn

Er min yndlingssvoger – dog også min eneste… Han mestrer teknik og opbygning af hjemmesider på noget nær professionelt niveau. Han er udholdende, engageret og altid klar til at finde den mest optimale løsning, selvom det kræver ekstra arbejde. Desuden er han også fotografen bag alle hjemmesidens billeder.