øl_b

 

 

Jeg drømmer om danske unge …
der ikke gemmer sig bag alkoholrusens uklare tåge.
der har modet til at stå ved både deres sejre OG nederlag.
der kæmper for et universitet med fokus på dannelse og ikke alene uddannelse.

 

 

 

 

øl_c

Topstudent, højskolemand, stresset og deprimeret studerende, forfatter og foredragsholder.

Jeg er 23 år gammel og født på Gjøl, en lille nordjysk landsby beliggende direkte til Limfjorden. I min fritid mediterer jeg. Jeg er afholdsmand, og i 2011 dimitterede jeg fra Nørresundby Gymnasium & HF med den højeste eksamen dette år. Jeg rev straks teltpælene op af den jyske muld og flyttede til København for at påbegynde dyrlægeuddannelsen. Jeg indså efter et år, at jeg havde valgt forkert og stoppede studiet.

Derefter blev jeg for første gang deprimeret i en kortere periode. I foråret 2013 tog jeg derefter mit livs bedste beslutning om at tage fem måneder som elev på Silkeborg højskole. Her stiftede jeg for første gang bekendtskab med “højskoleånden”, og jeg har siden dette første møde været et aktivt medlem af Silkeborg Højskole Elevforenings bestyrelse.

Efter mit ophold på Silkeborg Højskole påbegyndte jeg i efteråret 2013 det nyoprettede studie i erhvervsøkonomi og projektledelse på Copenhagen Business School. Jeg blev studienævnsrepræsentant og var ved siden af uddannelsen ovre for at snuse til faget økonomisk matematik på KU’s polit.-uddannelse, indtil jeg i marts 2014 for alvor gik ned med stress og depression.

Da jeg efter en længerevarende sygeperiode så småt var på højkant igen ved indgangen til 2015, tog jeg på Brandbjerg Højskole i seks måneder. Det var på dette ophold, at jeg i min fritid forfattede min første bog, Tanker fra en rus. Det har således været igennem højskolerne, at jeg har fundet lysten til at udtrykke mig selv kunstnerisk på skrift.
I september 2015 påbegyndte jeg uddannelsen i økonomi på Århus Universitet, og i oktober udgav jeg Tanker fra en rus.