foredrag_2

 

Kasper Selmar Pedersen evner den svære balance at fortælle en dybt personlig historie, uden at det bliver privat. I stedet formår han at gøre det personlige alment i kraft af sine erfaringer med og overvejelser omkring vanskelighederne ved at være studerende og ungt menneske i et system, hvor individ og fællesskaber er sat under af pres af et uddannelsespolitisk enøjet fokus på fremdrift, performance og nyttetænkning. I en tid, hvor flere og flere unge oplever stress, depression og manglende glæde i forbindelse med deres uddannelse er der i den grad brug for, at modige og reflekterede stemmer som Kaspers kommer frem i lyset og bliver lyttet til.”

Jonas Møller, Pædagogisk konsulent, Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark

foredrag_1

Jeg har en passion for formidling, helst med en tankevækkende og overraskende vinkling, hvor det litterære i form af korte uddrag af historier eller digte inddrages som et supplement til mine personlige erfaringer og betragtninger. Jeg har ligeledes en passion for at skabe et bedre uddannelsessystem.

Det er netop disse to passioner, som jeg kombinerer i mine foredrag for at give dig og dine elever/medstuderende/kollegaer en uforglemmelig oplevelse. Mit primære mål som foredragsholder er at mane til eftertanke. Jeg vil gerne stille spørgsmålstegn ved det, som vi ellers normalt tager for givet. Jeg vil gerne fortælle den historie, som mangler i nyhedsmedierne, nemlig historien, hvor det ikke gik som forventet. Jeg vil gerne dele både mine sejre, men ikke mindst mine nederlag med jer. Fortælle om “studier, stress og depression” og om at vælge forkert, men også om at turde at vælge om. For vi trænger til en aftabuisering af netop disse emner og udfordringer, som rigtig mange danske unge stifter bekendtskab med i disse år.

Desuden deltager jeg gerne i debatter eller faciliterer workshops omkring det danske uddannelsessystem på eksempelvis gymnasier, universiteter og højskoler, som jeg har en stor personlig erfaring med, og som jeg løbende følger tæt. Derudover inddrager jeg i mine foredrag også gerne, hvis det ønskes, mine erfaringer med at være “afholdsmand i den danske drukkultur” eller min beretning om den lange og spændende proces “fra drøm til bog”, der har givet mig en værdifuld erfaring med både PR, rekruttering og ledelse.

Brug kontaktformularen nedenfor, hvis du har lyst til at indgå i dialog omkring et inspirerende indspark til dit næste arrangement. Jeg har erfaring med at tale for forsamlinger fra 15 til op mod 500 mennesker. Jeg er altid klar på en udfordring, og jeg sætter en ære i at tilpasse foredraget til netop dit arrangement!

 

Kontaktformular

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

Skriv venligst koden vist på billedet: captcha